"Tag dig nu sammen, det er der ikke noget at være ked af!"
Det var almindeligt at få at vide, da jeg var barn og var ked af det. Det er det forhåbentlig ikke længere. Læs videre for at finde ud af hvorfor og hvad der virker meget bedre!
Da jeg havde alvorlig stress, oplevede jeg ofte, at andre syntes “jeg bare skulle tage mig sammen”.
Det er ikke så nemt… Hvis det var, havde jeg jo bare gjort det!
Følelser er IRRATIONELLE!!!
De er det modsatte af “sund” fornuft – De er i hvert fald det modsatte af FORNUFT!
(Fornuft er ikke altid sund – det vil jeg lige slå et slag for.)
Når stressresponsen tæsker rundt i kroppen, så er det jo ikke ligefrem den rationelle side af en, der sidder på førersædet, vel!!!
Man kan derfor ikke møde et menneske i stressrespons eller frygt/angst med “der er jo ikke noget at bekymre sig om/være ked af /være bange for!” (Sæt selv ind, det du har fået at vide!)
Mennesker er "følemaskiner"
Følelser er ifølge forsker i sårbarhed Brené Brown kernen af menneskelig erfaring, og Brené understreger, at vi er følelsesmæssige væsener, før vi er tænkemaskiner.
“Jeg føler, derfor er jeg”, sådan udtrykker Neuroforsker Antonio Damasio sig om bevidsthed som et helkropsfænomen.
Vi mennesker er derfor i højere grad følemaskiner, der tænker end tænkende væsner, der føler.
Når vi oplever stressrespons og/eller angst, så er vi fanget i en irrationel følelse, som afstedkommer irrationelle tanker, der kontinuerligt forstærker de ubehagelige følelser – nogle gange i en grad, hvor vi dissocierer. Dvs. vi ubevidst “forsvinder” fra kroppen, fordi det gør alt for “ondt” at være i den. Det kaldes “shutdown”.
Følelsesmæssig smerte kan opleves fysisk
I vores hjerne lyser vores smertecenter op, når vi oplever følelsesmæssig smerte.
Det er især følelser som afvisning og isolation, der aktiverer smertecentret. Både fysisk og følelsesmæssig smerte er derfor lige virkelige og væsentlige. Læs mere om smerter her
Mennesker i stressrespons og angst føler stor smerte!!!
Ifølge Brené Browns forskning i følelser, så mangler vi ofte et sprog for at tale om vores følelser. Hun spurgte 7000 mennesker, hvilke følelser de kunne sætte navn på, mens de følte dem. Svaret var 3!
“Happy sad and pissed off” -> Glad, ked af det og rigtig sur eller vred.
Brené Brown har kortlagt 87 menneskelige følelser, som hjælp til, at vi som mennesker kan udvikle og have dybere og mere meningsfulde relationer med os selv og hinanden.
Når vi kan sætte ord på, hvad der sker indeni, så kan vi bedre forstå og forandre det vi har indflydelse på. Det udvikler det, vi kalder følelsesmæssig intelligens.
Ludwig Wittgenstein en østrigsk-britisk filosof udtrykte det således:
“Grænserne for mit sprog betyder grænserne for min verden.”
Vi afviser det, vi ikke selv har lært at håndtere
Een ting er, at vi kan mangle ord og dermed sprog til at kommunikere meningsfuldt med hinanden om følelser.
En anden ting er, hvordan vi møder en anden i følelsesmæssig smerte (eller os selv!!!).
Hvor afvist og forkert føler du dig, når dine følelser afvises?
Selv i dag, hvor jeg er en voksen kvinde over noget de 50 år, så bliver jeg ramt langt ind i maven og hjertekulen, når jeg føler mig afvist og ikke forstået og ikke rummet med sætninger som fx:
“Det er ikke noget at være ked af / bekymre sig om / være vred over”
eller “styr lige din glæde”
eller “shhh, lad være med at grine så højt!”.
Hvilke eksempler har du?
Ifølge Brenés forskning er sproget en portal til at skabe mening, forbindelse og heling.
Når vi mangler ord til at beskrive vores følelser, kan det skabe distance til os selv og vores relationer til andre. Og når andre ikke kan modtage vores ord og følelser, så sker det modsatte.
Vi føler os afvist, udenfor, anderledes og forkerte. Vi tilføres sår eller får rippet op i eksisterende sår. Vi etablerer eller forstærker overbevisninger om hvem vi er, hvad vi er værd, hvad vi fortjener eller har ret til osv…
Vi nedbrydes gradvist.
Mening, meningsfulde relationer og healing
For at kunne danne dybe relationer til andre, skal vi først kende og forstå os selv. Hvis vi føler os fortabte indeni, har vi en tendens til at søge løsninger udenfor os selv, men den sande “sikre havn” ligger indeni.
Relationer kræver empati. Vi kan ikke nødvendigvis forstå andres følelser fuldt ud, men vi kan tro på deres oplevelse og anerkende den som sand.
Når forbindelser brydes, fx i form af social afvisning eller isolation, er det meget skadeligt. Men forbindelser kan heles gennem empati og oprigtige undskyldninger.
De 3 sætninger, der gør en KÆMPE forskel
Hvis jeg som lille pige, når jeg var ked af det og var blevet mødt med disse tre sætninger, så havde jeg været meget bedre rustet til livet.
Følelsesmæssig robusthed kommer ikke af at føle sig nødsaget til at lukke ned for eller lægge låg på sine følelser.
NEJ, følelsesmæssig robusthed kommer af at kunne rumme, forstå og agere i forhold til dem.
Følelser er jo et helkropsfænomen, så de følelser, der ikke rummes bliver som en splint i fingeren eller snarere som en brækket knogle, der ikke heler rigtigt op.
- at blive set og rummet – “jeg kan se og høre, at der er noget, der påvirker dig” (lad være med at blive bange for følelser, eller tro, du skal fixe det, altså gøre noget andet end at lytte og være der)
- at blive hørt – “fortæl, mig hvad du oplever” (Hvis du genkender følelsen hos den anden kan du bruge de ord, men vi kan ramme forkert, der er jo mindst 87 følelser!!!
- at blive anerkendt – når forklaringen på frustrationen er delt – “det lyder ikke som om det var en rar oplevelse, jeg kan godt forstå, at det gør noget ved dig” (her kan du sætte ord på de tanker og følelser, du selv ville have)
Det er ALDRIG for sent at lære!
Min egen oplevelse som lærer
Jeg lærte det først for alvor, da jeg var lærer i indskolingen. Da jeg fx var gårdvagt, så repræsenterede jeg en voksen autoritet.
Min håndtering af en 6 årigs følelsesmæssige smerte kunne være altafgørende for hans eller hendes oplevelse af tillid til sig selv, og sine følelser som kommunikator, til mig som trygheds- og omsorgsperson og til at lære hende eller ham om relationer, kommunikation, meditation og konfliktløsning.
En dag som gårdvagt er en dag for læring af følelsesmæssig intelligens
Så når en lille gut eller gutinde kom ulykkeligt grædende mod mig, så satte jeg mig på knæ. (øjenhøjde skaber ligeværdighed)
Derpå sagde jeg: “Hold da op, du er sørme ked af det, hvad er du så ked af?” (Set og rummet).
“Træk vejret og fortæl mig hvad der er sket”. (Hørt).
Hvis der var to eller flere i konflikt, så sørgede jeg for at alle fik taletid, uden at afbryde hinanden. Og uden at nogen hævede stemmerne.
Når forklaringen på frustrationen var delt anerkendte jeg følelsen. “Av, for søren, ja det må have gjort ondt at falde på bakken”. Eller hvad det nu må have været.
Det interessante var, at børnenes umiddelbare reaktion var en opblussen af hulken for straks derefter at opleve, at den stilnede af. Det var ikke nødvendigt at græde for at få opmærksomhed og omsorg.
Hvis flere børn havde været i konflikt, brugte jeg tid på, at vi talte om, hvad der var sket, hvad og hvorfor ord og reaktioner påvirkede og nogle gange eskalerede konflikterne. Sammen talte vi om, hvad de hver især havde haft brug for for ikke at slå eller sige noget grimt. Til sidst var det naturligt for børnene at sige et helhjertet undskyld til hinanden.
Empati er ikke bare at sætte sig i en andens sted
Empati er ikke bare at kunne sætte sig i den andens sted, for det kan vi ikke altid.
Men ved at TRO PÅ den andens oplevelse, så undlader vi at afvise den andens oplevelse.
Fordi en afvisning af en følelse og en følelsesmæssig oplevelse er et brud på relationen. For hvert brud på en relation, der ikke heles, opleves afvisning og isolation og dermed følelsesmæssig smerte.
Men forbindelser kan heles gennem empati og oprigtige, helhjertede undskyldninger!
Vi kan hver især give os selv denne heling. Du kan hele følelser der gør ondt indeni – læs her hvordan.
Her får du et råd fra Thich Nhat Hanh: